ProduktoversigtManualer     

 

 

Måling af haglpatroners hastighed og faldgruber herved

Indledning.

En undersøgelse viser generelt at:

Pkt. 1

Haglpatroner med plastforladninger afskudt i et kammer passende til patronen, stort set giver den på patronæsken oplyste hastighed.

Pkt. 2

Haglpatroner med plastforladninger, afskudt i et kammer der er længere end patronen, taber ubetydelig hastighed i forhold til punkt 1.

Pkt. 3

Haglpatroner med Bio Wad afskudt i et kammer passende til patronen, stort set giver den på patronæsken oplyste hastighed.

Pkt. 4

Haglpatroner med Bio Wad afskudt i et kammer der er længere end patronen, i løb der er BackBore, har lang overgangskonus, taber hastighed i forhold til punkt 3. Kombineres flere af nævnte faktorer øges hastighedstabet.

 

Uddybende forklaring til indledningen.

Enhver patronfabrikants værste mareridt er at blive anklaget for, at produkterne ikke lever op til den hastighed, som de har angivet på æsken, og det er enhver jægers mareridt, at levere et dårligt skud fordi patronen ikke lever op til, hvad der lovet.

I dag er det økonomiske overkommeligt at anskaffe sig en kronograf, og dermed måle hastigheder på forskellig ammunition, herunder også haglpatroner. Der testes på livet løs. Mange med et ønske om at kende hastigheden på deres haglpatroner, uanset om det er hjemme- eller fabriksladede, i netop deres haglbøsse.

Resultater af disse mange test diskuteres livligt på mange forskellige platforme, og ind i mellem stilles der kritiske spørgsmål til disse tests og ikke mindst troværdigheden af de målinger der fremlægges. Især stilles der spørgsmål til målenøjagtigheden af forskellige kronografer.

Producenterne garanterer ofte, at produktet viser korrekt hastighed plus/minus 0,5%. Det er imidlertid vigtigt at anvende den enkelte kronograf ud fra de forhold producenten foreskriver, for at undgå fejlkilder.

Når professionelle producenter af haglpatroner laver en haglpatron f.eks. i 12/70, skal der af den pågældende produktionsserie udtages en bestemt antal patroner til test for hastighed og tryk. Disse resultater skal føres til protokols, så myndighederne kan se at produktet overholder gældende regler.

Et prøveskydningsløb hos producenten til en patron i kaliber 12/70, er således et standardløb med cylinder boring. Altså ikke noget med Back Bore eller på anden måde oversize indvendige løbsdiametre, som i mange moderne haglgeværer, hvad de så end benævnes af de forskellige våbenproducenter.  Haglgeværløb kan indvendig måle fra 18,2mm og op til 18,9mm og mere, hvis løbet er Back Bore (oversize). Og ligeledes forholder det sig, når en patron i kaliber 12/76 skal testes - patroner testes i en kammerlængde på 76 mm.

Guntex har fået lavet en test, for at finde forklaringen på disse forskellige målinger og for at give en plausibel forklaring på de udsving der tilsyneladende er fra producenternes oplysninger til hvad der synes at blive målt på forskellige kronografer. Undersøgelsesmaterialet omfang og antal test er ikke tilstrækkelig stort til, at der er 100 % statistisk sikkerhed, men den skal tages som en indikation, der bekræftes af den førende europæiske producent af haglpatroner Kent/Gamebore, som være de samme usikkerheder de har erfaret igennem mange tests.

Udgangspunktet er lavet ved test af en standard patroner, der viste stor ensartethed testet på flere kronografer for udelukkelse af kronografen som fejlkilde.

Dernæst blev der anvendt flere forskellige våbentyper (O/U, halvautomatiske og pumpgun) og kalibre (12/70, 12/76 og 12/89), med forskellige løbslængder (56, 69, 71 og 73,5cm) og boringer samt forskellige indvendige boringsdiametre (standard – lang overgangskonus og Back Bore).

Skudserierne var 10 skud affyret med samme interval og under samme fysiske forhold, i forhold til afstand til kronograf og udendørstemperaturer og fugtighed.

Målingsresultaterne var tilnærmelsesvise, under samme forhold som fabrikantenerne, sammenfaldende og med den grad af usikkerhed der bør tillægges. 

En meget væsentlig årsag til forskellighed i målingerne findes i haglskålen og dens evne til at slutte tæt, så en del af trykket under affyringen ikke suser forbi. Så en haglskål med mindre god evne til at lukke tæt bagtil vil således miste tryk, hvis den affyres i en løb med større løbsdiameter (BackBore) og eventuel længere kammer en det den er konstrueret til, og derved miste hastighed.

Mere generelt synes en 12/70 - alt andet lige – at vise lavere hastighed affyret i våben nævnt i flæng: halvautomatisk, 12/76, BackBore, 12/89, korte løb, åbne boringer. Men her igen skal den væsentligste årsag nok tilskrives haglskålen. Så det er vigtigt at pointere, at det ene nødvendigvis ikke udelukker det andet.

Generelt syntes der at være mere sammenfaldende hastigheder jo tættere testvåbnet var på udgangstestforholdet (12/70 -12/70), men ingen alt afhængig af haglskålens evne til at slutte tæt og undgå tryktab under affyringen, også om den indvendige løbsdiameter er større (BackBore) end producentens standard testløbs diameter.

Andre årsager i hastighedsudsving oplyst fra producenten kan skyldes temperaturen. Nogle krudttyper giver større udsving i hastighederne ved lavere temperaturer. Disse udsving kan forbygges ved at anvende dobbelt base krudt, der indeholde mere nitroglycerin, hvad Kent/Gamebore f.eks. anvender i deres jagtpatroner.

Hertil kommer, at krudt over tid også mister evne, alt afhængig af hvorledes patronerne er blevet opbevaret. Dette har producenten ingen indflydelse på.

Alt i alt synes alle de forskellige parametre at påvirke testresultatet.

Den uenighed som alle disse hastighedsmålinger har afstedkommende over årene skal ses positivt, da det har givet basis for en sund diskussion omkring kvalitet af det, der stilles jægerne til rådighed. Det er en sund verden hvor forbrugerne stiller sig kritiske, og hvor producenterne udfordres på deres kvalitet og evne til at forbedre produkterne. Ser vi tilbage på overgangen fra bly til stål var der få producenter, der kunne levere en patron der overholdt lovens minimumskrav på hastighed. I dag er vi kommet meget længere og forskelligheden i hastighederne i dag ligger i sjælden grad udenfor dette lovmæssige minimumskrav, men varierer i forhold til anvendte våbentyper og deres konstruktioner. Denne test har på mange måde været lærerig, da der er mange parametre der påvirker hastigheden. Da der ikke foreligger et ensartet krav til en haglgeværløbs fysiske udformning, er den væsentlige lære af denne test at teste i eget våben. Test og find en patron der sætter et godt skudbillede og overholder lovens minimumskrav i det pågældende våben.

Konklusions punkter, der kan påvirke hastigheden er:

1. temperatur

2. forkert kammerlængde i forhold til patronen, f.eks. 70mm patron i en 76 eller 89mm

    kammer 

3. en meget lang overgangskonus fra kammer til løb

4. Back Boret (oversize løb)

5. trangboring

6. løbslængde

7. gastryk i halvautomatisk jagtgevær

8. Haglskålens evne til at lukke tæt i det anvendte løb 

 

Jægerforbundet har skrevet meget gode og indsigtsfulde artikler om emnet haglpatroner og anbefalinger til jagt, der på det varmeste kan anbefales at læses.

En stor tak til de to patrontestere, der har forestået dette store arbejde, kendt som alias Dan X - Dan Sørensen og alias Mister Mauser - Jens Christian Stråsø Kjær, og deres bidrag med viden og indsigt gennem utallige test.